Årsmøde 2019 blev afholdt den 13. - 14. marts, og vi er meget tilfredse med, at hele 115 deltagere gæstede Hotel Svendborg for dels at blive opdateret på hvad der rører sig i M3-verdenen og dels at netværke samt hilse på kolleger fra hele landet.

Sporene var delt op i 7 kategorier, Finans/økonomi, Strategi, Supply Chain, Produktion, Salg, Teknik/IT samt Strategi/generelt. Tilbagemeldinger viser, at med de 7 spor kommer vi bredt omkring de emner, som optager de brugere som kommer på konferencen.

Vi havde i år besluttet at sætte antallet af udstillere ned for at holde fokus på de mange spændende indlæg, der var på programmet. Det fungerede rigtig fint og de ”udvalgte” udstillere” nød godt af de pauser, der var indlagt i programmet, så de kunne vise deres produkter frem. Tak til dem.

Fra Infor havde vi i år glæden af at kunne præsentere Johan Made, General Manager for Norden samt Ole Rasmussen, Vice President for Product Management. Johan åbnede årsmødet med en spændende indlæg om, hvad Infor står for i dag, og hvad vi kan forvente af dem i fremtiden. Ole fortalte herefter om Infors strategi indenfor udvikling af applikationer, og hvilken betydning dette har for de virksomheder, der benytter M3.

På dag to åbnede Karen Marie Lillelund dagen med et fantastisk underholdende og meget reflekterende indlæg med titlen ”Stress – hvor sjovt er det?” Karen brugte især sig selv som eksempel på, hvordan vi både agerer og reagerer, når den snigende følelse af stress melder sig, og hvordan vi kan bruge humoren som redskab i kampen mod stress.

Thomas Honoré, koncerndirektør for Columbus og medfatter på bøgerne ”Disrupt eller dø” og ”Disrupt dig selv” fik os alle til at tænke over den digitale verden, vi befinder os i og hvad det blandt andet betyder for fremtidens job og arbejdsmarked.

Tak for i år, tak til alle deltagere, der hev to dage ud af kalenderen for at komme til Svendborg og på gensyn til næste årsmøde i 2020 på Hotel Munkebjerg i Vejle.